Bøger / skønlitteratur / roman

Sidste chance i Paris


Beskrivelse


Midt i en skilsmisse, hvor Jake bor hos sin elskerinde, får hustruen Mattie konstateret en dødelig sclerose-sygdom. Jake flytter hjem, og på en tur til Paris med teenagedatteren prøver de at genforene familien.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. sep. 2002

af

af

Marianne Jensen

d. 9. sep. 2002

Her er en velskrevet, underholdende romantisk tåreperser uden happy end, men faktisk alligevel mange steder morsom. Den er overfladisk i forhold til sit alvorlige emne - sklerosesygdommen ALS - men vi kan godt være bekendt at have den på hylderne, og den vil sikkert blive både efterspurgt og meget lånt ud. Mattie er på syttende år gift med den utro Jake, men netop som de har besluttet skilsmisse, får Mattie diagnosticeret ALS, det vil sige højst et par år tilbage af livet med hastigt fremadskridende invaliditet. Mattie bliver rasende, teenagedatteren flipper ud, og Jake forlader modstræbende elskerinden for at passe sin syge kone. Alligevel opstår efterhånden et tæt sammenhold i den lille familie, hvis medlemmer nærmest undergår en slags katarsis, som gør dem til gode mennesker med sans for livets virkelige værdier. Joy Fielding er meget læst og har hidtil mest bevæget sig i bløde spændingsromaner med stænk af romantik, som for eksempel Forelsket i en morder, 1999.