Bøger / skønlitteratur / roman

Sex, svigt og vanillekranse


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Leas mand er alvorligt syg af kræft, og da en ny stor sorg rammer hende, bryder hendes tilværelse sammen. Hun flytter i egen lejlighed og begynder at afprøve normer og grænser i sin nye tilværelse.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juni 2011

af

af

Marianne Majgaard Jensen

d. 23. juni 2011

Til unge og yngre kvinder, som kan lide chick lit-genren.

Pia Bonnesen (f. 1975) debuterer her som romanforfatter: Lea i tyverne er gift med en 32 år ældre mand. Da han bliver alvorligt syg, og hun mister et ufødt barn, bryder hendes tilværelse sammen. Hun flytter i egen lejlighed og begynder at eksperimentere med grænser og konventioner for at opleve sin egen og omgivelsernes reaktion, fx når hun piller næse i bussen eller har éngangsknald på et cafétoilet. Handlingen er letløbende, og personerne fremstår som figurer, hyppigt karikeret - helt i orden for genren, men det kommer i karambolage med romanens skildring af sygdom og tab. Stilen er fortrinsvis humoristisk, let og talesprogsnær. Den passer også fint til genren, dog går sætningerne undertiden i selvsving, fx "Et latteranfald banede sig vej fra bunden af hans veltrænede krop og rullede hele vejen op, til det fløj ud af munden som et hånende bifald i Leas ører". Der er en del sprog- og korrekturfejl. Fint layout og omslag, god bagsidetekst.

Jeg vil sammenligne med Dorthe Holms miniserie I spænd, 2004, og I tvivl, 2005, som også er dansk chick lit med seriøse temaer. Holms romaner virker dog mere gennemarbejdede sprogligt og indholdsmæssigt.

Ny forfatter i chick lit-genren. Sprogligt mangler bogen en ekstra redigering, og indholdsmæssigt er der sammenstød mellem personskildringen, som fortrinsvis er i den lette, karikerede stil, og de alvorlige temaer som sygdom og tab.