Bøger / faglitteratur til børn

Sex med mere


Beskrivelse


Seksualoplysningsbog til piger. Handler om alle de ting, der har noget emd sex at gøre. Sex er på forskellige måder flettet sammen med identitet, forhold, kærlighed, samfundets strukturer, selvtillid og magt.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Jette Landberg

2007

For de ældre teenagepiger og unge piger i 20-erne der gerne vil vide noget om sex og følelser bredt forstået, ikke kun om det almindelige samleje.

Sandra Dahlén har arbejdet som seksualoplyser for RFSU, det svenske seksualoplysningsforbund. Hendes bog bygger på de spørgsmål, hun har fået af de mange unge piger hun har været i kontakt med på skolerne. Bogens stærkeste budskab, er at pigerne kun skal gøre det, de selv føler, er godt. Som en rød tråd gennem hele bogen går det, at man aldrig skal lade sig tvinge, heller ikke selvom det er ubehageligt at sige nej. Forfatteren vægter ting som onani, vold, mobning, anoreksi, sexchikane og følelser mere end fx AIDS og prævention. Her er også svar på spørgsmål om jomfruhinden, omskæring og kærlighed mellem piger.

Bogen fik mig til at tænke på Kvinde kend din krop, halvfjerdserkvindernes bibel, der er kommet i flere udgaver siden og stadig læses. Denne bog har samme indfaldsvinkel og kvindepolitiske ærinde; men målgruppen er her de helt unge hvor førnævnte også henvender sig til mere modne kvinder. Vil man have medicinske detaljer om fx AIDS, graviditet, prævention og abort skal man til andre bøger.

Da bogen er forholdsvis tæt skrevet og med få illustrationer, kræver det en rimelig god læser for at blive fanget af den, men så kan man også få mange gode oplysninger, der er svære at finde andre steder. Bogen vil uden tvivl også være god at slå op i når man besvarer fx "Spørg Olivia" da den har en anden vinkel end lægebøgerne.


Politiken

d. 17. feb. 2007

af

af

Annemette Grundtvig

d. 17. feb. 2007



Informationer og udgaver