Sensei forlader forstaden : digte

Dagbladet Politikens anmelder, kulturskribent og filmkritiker Kim Skotte genoptager her sin karriere som digter. 19 år efter han i 1986 udgav sin dengang tredje digtsamling Salto mortale, skriver han her sin fjerde digtsamling, og selvom nogen sikkert vil anfægte, at et er film at kende, andet er digter at være, så synes jeg Skotte gør det rigtigt godt. Hans nye samling, 57 digte med titel, er finurlig, humoristisk og afdækker følelser som de fleste af os har haft, fx at sidde eftertænksom på sit lokum, som Skotte gør i samlingens tredje digt "Uden Vorherre på lokum", og komme i tanke om alle mulige tings betydning, netop fordi man i den stille alene-stund giver sig lov at tænke tanker. Her vrimler med hvad man kan kalde nærvær-tanker om at være forældre og "at vågne med et sæt hver nat/for lige at skulle mærke/om det slog i den lille brystkasse". Der er dejlige ordbilleder som når "computermus og plastikpony sover" og "kødets stumtjener", i en samling der i dejlig tilbagelænet, nærmest beroligende stil ellers kommer vidt omkring, geografisk over Valby Bakke til La Reina de Manila, Stora Perstorp og "Til verdens ender". Bagerst i samlingen er en liste over medvirkende i digtene, fx Lucille Ball, Borges, Bunuel og Miles Davis. Stilmæssigt spænder samlingen fra haikudigte til prosadigte. Fin tilgængelig digtsamling, med en for lyrik bred målgruppe.

Læs hele vurderingen