Bøger / faglitteratur / idebøger

Selvforsynende på 1. sal : gør det selv - brug hvad du har


Beskrivelse


Om at være selvforsynende i en almindelig hverdag i byen, hvor arealerne er små. Der dyrkes grøntsager og krydderurter og gives opskrifter på at bage brød, sylte og lave saft. Der syes nyt ud af gammelt, der fremstilles egne skønhedsprodukter og der strikkes.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 27. okt. 2010

af

af

Katja Larsen

d. 27. okt. 2010

Henvender sig til alle kreative sjæle - især kvinder.

Dorthe Chakravarty er journalist og historiker og har boet i København i 15 år. Denne bog handler om at være selvforsynende i en almindelig hverdag i byen, hvor arealerne er små. I Selvforsynende på 1. sal dyrkes der grøntsager og krydderurter, der gives opskrifter på at bage brød, sylte og lave saft. Der syes nyt ud af gammelt, der fremstilles egne skønhedsprodukter og der strikkes. Det er en personlig bog om, hvordan forfatteren har fundet ro i en travl hverdag. Det er en skøn blanding af lidt af hvert, og læseren vil kunne plukke hist og her, hvis ikke selvfølgelig det hele. Der er dejlige fotos som viser livsglæde.

Selvforsynende på 1. sal kan sammenlignes med Spar dig rig - og lækker fra 2009 idet begge bøger handler om alternative måder at få fx nyt tøj på, og hvordan man kan finde glæde i andet end at shoppe løs.

Selvforsynende på 1. sal er en skøn bog om, hvordan man kan få nyt ud af gammelt og hvordan man kan få bagning og håndarbejde ind i en travl hverdag. Mange kreative sjæle vil lade sig inspirere af opskrifterne og denne måde at leve sit liv på.