Et gensyn med den norske forfatter vi kender fra Evas øje (97), som var en talentfuld, lidt anderledes krimi. Med sit nye udspil indenfor krimigenren er vi tilbage i den helt traditionelle krimi med et par ualmindeligt sympatiske kriminalfolk som detektiver. Inspektør Sejer optrådte også i den forrige roman, men her har han fået følge af den unge kristne Skarre og mellem de to gror et venskab frem. Tjenesten fører dem helt ind i bunden af en norsk fjord til en lille klaustrofobisk bygd, der opskræmmes først af en bortførelse af en 6-årig pige og dernæst af et kvindemord. Og mens de graver i sagen opdager de, at det samfund der ligner lutter kedelig idyl på overfladen, kan fremvise et sjældent udbud af dyster fortid og dermed øge skaren af mulige mistænkte. Hypotesen om at finde den skyldige i nærmiljøet ser ud til at holde vand. - En sympatisk og rolig krimi, der får liv nok så meget i kraft af sin miljøskildring og af forholdet mellem Sejer og Skarre som af selve krimiplottet. Som læser vil man gerne høre mere om de 2 kriminalfolk og deres humane arbejdsmetoder, så der kommer forhåbentlig flere krimier fra Fossums hånd

.