Bøger / skønlitteratur til børn / pegebøger

Se der - her bor jeg!


Beskrivelse


Pegebog. Hvem mon bor i det røde æble? Hvem bor i søen, og er myren alene i græsset? Træk ud i siderne og se, hvem der gemmer sig ude i naturen og i det røde hus.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. sep. 2014

af

af

Marianne Agger

d. 23. sep. 2014

En ny pegebog med træk-ud-sider i rækken med titelbegyndelsen "Se der", hvor der tidligere er udkommet fire titler. Bogens nuttede og glade forside vil appellere til børn fra 1-3 år.

Belgiske Slegers står bag mange populære pege- og billedbøger på børnebibliotekerne i Danmark. Denne gang handler hendes bog om, hvem der bor og lever, hvor. Bogen gemmer på små overraskelser, der afsløres, når man trækker ud i siderne. Den har fokus på børns omverden, og man støder fx på en larve, der bor i et æble, en fisk og en frø, som bor ved søen og en bamse og dreng, der bor i et rødt hus. På hvert omslag siges der hej til det dyr, man umiddelbart kan se på siden. Derefter spørges der: Er du alene?. Svaret er Næh nej. Se der!, og når man så rykker i den side med tegningen på, dukker et nyt dyr frem. Det er en sjov effekt, at tegningen bliver større og ændres, når man gør noget. Der er en lille smule naturlære i bogens indhold, selvom den mest af alt er underholdende. Tegningerne er, som vi kender dem fra Slegers hånd. Minimalistiske, naive og rare at se på. Der er ikke noget, der kan skræmme nogen. Papsiderne virker solide, og selvom træk-ud-siderne hakker lidt, tror jeg, de kan holde til en hel del.

Slegers har bl.a. lavet andre pegebøger med overraskelser som fx Sjove fødder med flapper i stedet for træk-ud-sider. Flapper er en meget benyttet effekt i pegebøger, så det er sjovt med en knap så kendt metode til at gemme på noget.

Fin pegebog med stor underholdningsværdi for de mindste.



Informationer og udgaver