Bøger / faglitteratur / kogebøger

Science 2.7 - fra krog til klaptorsk


Beskrivelse


Opskrifter skabt af kokkeelever på Hotel- og Restaurantskolens scienceprofil, hvor der bliver arbejdet gastronomisk med fisk i alle mulige afskygninger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 24. juni 2013

af

af

Frederik Nielsen

d. 24. juni 2013

Bogen henvender sig til både ambitiøse amatører og professionelle kokke og kokkeelever - folk der færdes hjemmevant i et køkken og søger inspiration og nye udfordringer. Forsiden er ikke så fængende og skal formidles aktivt.

En flok kokkeelever på Hotel- og Restaurantskolens sciencelinie har i forbindelse med deres uddannelse fået til opgave at lave en kogebog, som er blevet udgivet i samarbejde med fiskebranchen for at få danskerne til at spise mere fisk. Opskrifterne er minimale og indeholder fagudtryk uden uddybende instrukser, nogle af dem skal begyndes dagen før, og enkelte ingredienser kan kræve lidt forarbejde at få fat i. Opskrifterne kræver at man har mod på at lave fisk og enten kender til de forskellige fagudtryk eller er villig til at sætte sig ind i dem før kokkeringen. Bogen gør ikke meget for at hjælpe folk der er bange for at lave fisk eller dem der søger inspiration til at spise mere fisk i hverdagen - sproget er simpelthen på et lidt for højt fagligt niveau.

Mange kogebøger har et afsnit med fiskeretter men fx Fisken : de gode retter, de gode historier og det gode liv i og ved Skagen Fiskerestaurant af Jesper C. Winter har opskrifter fra deres menu og Klap gællerne i! : sådan får du mere fisk ind i dit køkken af Susanne Engelstoft Rasmussen har også fokus udelukkende på fisk.

En flot bog til de der ikke er bange for at kaste sig ud i avanceret madlavning, søger ny inspiration i deres arbejde med mad eller vil snuse til branchen inden de påbegynder en uddannelse.