Bøger / faglitteratur

Schweiz historie : fra oldtid til nutid


Beskrivelse


En gennemgang af Schweiz historie fra forhistorisk tid til nutiden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 11. aug. 2014

af

af

Lars Ovesen

d. 11. aug. 2014

Egner sig for låneren med interesse for Schweiz' historie. Den opgaveskrivende låner kan også få god glæde af bogen, hvis problemformuleringen er indenfor bogens område.

Bogen beskriver, som titlen antyder, Schweiz' historie fra de tidligste tider op til i dag. Bogen er opdelt i en række kapitler, hvor første kapitel behandler forhistorisk tid til den tidlige middelalder, derefter bevæger den sig videre og beskriver de forskellige epoker for slutteligt at behandle nutiden. Afslutningsvis beskrives en række emner som: politisk højredrejning, kultur eller sport. Bogen glimrer ved sin grundighed, og jeg tør ikke tænke på forarbejdet der ligger bag. Bogen er forholdsvis letlæst, og sproget er flydende og lige til at gå til. Bogen indeholder en del fotomateriale samt en række forskellige malerier.

Umiddelbart findes der en del litteratur om Schweiz, men en komplet historisk beskrivelse på dansk er ikke lige sådan at finde. Dog findes der enkelte titler der kortfattet beskriver Schweiz' historie fx Schweiz : fra edsforbund til forbundsstat fra 1981.

En meget grundig og super gennemarbejdet bog. Jeg vil dog anbefale indkøb med forsigtighed, bogens emne taget i betragtning.



Informationer og udgaver