Sauermugg

En rejse ind i fortvivlelsens misantropiske mørke i mødet med egen utilstrækkelighed. En roman fyldt med kulsorte tanker om livet, holdt oppe af en stringent vilje til galgenhumor og provokation. Dyster norsk nyklassiker til læsere af stor melankolsk litteratur.

Sauermugg, fortælleren i romanen, kan ses som Sæterbakkens (1966-2012) onde fiktive alter ego. Der er ikke nogen fortløbende handling i romanen, der består af en en række monologisk fortalte situationer. Stilen er essayistisk og eksperimenterende, en blanding af skønlitteratur, essay og filosofi, hvori fortællerens tanker kredser om barndom, liv, ægteskab, arbejdsliv og sygdom. Hustruen Filla optræder også som karakter, en person, fortælleren betragter med en foragt, kun overgået af foragten for ham selv. Romanen er fyldt med sentenser om depression, skam, selvbebrejdelser, ensomhed, tungsind, melankoli, sorg, livslede og mistro, kontrasteret af sarkastisk humoristiske indskud.

Teksterne svinger som en metronom fra dybsorte betragtninger om livet til den mest knivskarpe humor i dissekeringen af egen melankoli og beruselsen i det depressive. Hvordan man end forholder sig til romanen, er det umuligt at gå upåvirket fra den. En milepæl i Sæterbakkens store og vigtige forfatterskab.

En fuldstændig uafhængig fortsættelse af SelvbeherskelseSiamesisk og Siamesisk der tilsammen opfattes som "S-trilogien". Beslægtede forfatterskaber er fx Tor Ulven og Ola JulénEn fuldstændig uafhængig fortsættelse af Selvbeherskelse og der tilsammen opfattes som "S-trilogien". Beslægtede forfatterskaber er fx Tor Ulven og Ola Julén.

Læs hele vurderingen