Bøger / skønlitteratur / roman

Sasja's sidste chance


Beskrivelse


Danske Matilda er sikker på, at hun har levet før. En rejse til Goristan overbeviser hende om, at hun tidligere har levet et liv som Sasja, og at hun blev dræbt under et angreb.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 25. maj 2012

af

af

Lone Krøgh

d. 25. maj 2012

Ungdomsroman, der tematiserer reinkarnation gennem en dansk gymnasiepige, der føler sig sikker på, at hun har levet før. Omslaget med en hånd, der griber ud efter en garndukke, fanger næppe umiddelbart målgruppen af søgende læsere.

18-årige Matilda er en ensom, kikset og overvægtig dansk gymnasiepige. Sasja er en anden ung pige, som lever i det Afghanistan-lignende Goristan, og bogen fortælles skiftevis af de to piger. Matilda har ofte følelsen af at have levet før i et andet land, og hendes drømme og fornemmelser siger hende, at det nok har været i Goristan. På en rejse til Goristan føler Matilda sig straks hjemme og opsøger familie og venner fra sit tidligere liv som Sasja. Hjemme igen får hun sin pæredanske fars livshistorie, og det giver god mening for Matilda, at hun døde som Sasja i Goristan for 18 år siden og sidenhen er genfødt i Danmark. For jordbundne læsere som jeg giver historien knap så meget mening og sammenhæng, og det hjælper ikke på helhedsforståelsen, at skildringerne fra såvel Goristan som Danmark virker udvendige og dialogerne stive.

Reinkarnation er også emnet i den efterspurgte Fallen-serie, som i sin populære tilgang til emnet appellerer langt mere til unge læsere end Mellem liv og død.

Knap så vellykket ungdomsroman om reinkarnation, hvor personerne aldrig bliver rigtig levende eller overbevisende.