Sangen om Bjovulf

Sangen om Bjovulf (eller Beowulf) er et af de helt store, tidlige heltedigte fra dansk (sagn)historie. Det er skrevet på oldengelsk o. 700. Tidsmæssigt foregår det lidt tidligere o. 500, hvor krigeren Bjovulf sendes til danernes land for at nedkæmpe uhyret Grendel, der hærger kong Roars prægtige hal. Men Grendel har sin mor og senere en drage til at hjælpe sig med det ondskabsfulde forehavende. Bjovulf nedkæmper dem, men dør selv af et banesår. Kvadet kan fortolkes som et digt om livets meningsløshed eller det ondes kraft som evigt eksistensvilkår i datidens kultur og selvopfattelse. Heltedigtet blev indsigtsfuldt oversat til dansk af Grundtvig i 1820 og har siden været placeret centralt i højskoletraditionen. Det har været oversat et par gange mere siden - senest i 1983. Haarders aldeles kompetente og gennemarbejdede nyoversættelse med sans for både et mere mundret, moderne sprog og heltedigtningens særlige og oprindelige rim- og versform kan og bør dog give denne stærke og lidt mystiske tekst nyt liv - ikke mindst på baggrund af tidens debat og søgen efter dansk kultur og identitet. Desuden har Haarder beriget bogen med en gedigen introduktion til både kvadets formodede oprindelse og de forskellige oversættelser.

Læs hele vurderingen

I 1983 kom Barry Wilmonts oversættelse af det oldengelske Bjowulfkvad og nu bringer Andreas Haarder sin gengivelse af den spændende fortælling om gøterhelten Bjowulfs kamp mod uhyret Grendel,der spredte »blodbadsvælde og voldsmandsrædsel« hos Skjoldungerne. I en glimrende indledning gør Haarder rede for håndskriftets historie og sammenligner de forsk, danske oversættelser. Kvadetbestår af 43 sange med versnr. for hver 5. linie, og som et stort plus giver Haarder foran hver sang en kort orientering om indholdet, så læseren kan holde rede på den lange og vidtfor-grenedehandling. Bagest en slægtstavle m. forklaringer, litt.liste. Hvilken oversættelse man foretrækker, må være en smagssag, men Haarders version er en korrekt sproglig gendigtning med bevarelse aforiginalens versform med hver linie bestående af to halvvers, der knyttes sammen ved bogstavrim og hvor versemålet er bygget op på tryk og ikke på versefødder, et system Wilmont ikke overholdt. IHaarders version bliverfortællingen om det godes kamp mod det onde endnu mere farverig og spændende, men også poetisk og gribende. Og hele tiden mærker man, at Haarder har tænkt på, atBjowulfkvadet skal læses op, ikke bare læses.

Læs hele vurderingen