Bøger / skønlitteratur / graphic novels

Sandet i Sarasvati


Beskrivelse


Tegneserie - graphic novel. Forskere opdager i en nær fremtid nogle undersøiske ruiner, der måske er blevet ofre for en tsunami. Er smeltende gletsjere tegn på, at en lignende katastrofe er under opsejling?

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. dec. 2012

af

af

Michael Lindal Andersen

d. 10. dec. 2012

Nærfremtidstegneserie for unge og især voksne læsere.

Finland producerer mange spændende tegneserier, men det er sjældent, at de når frem til Danmark. Her har vi dog en finsk tegneserie baseret på en prisvindende finsk roman med en handling, der er international i skala. Der er tale om en nærfremtidshistorie, der fungerer som velresearchet miljøadvarsel. En finsk forsker undersøger smeltende gletsjere verden over, imens en russisk forsker undersøger nogle undersøiske ruinbyer, der måske er blevet offer for en katastrofal tsunami i oldtiden. Kan en lignende, verdensnedbrydende katastrofe være under optræk? Som sagt er tegneserien baseret på romanen af samme navn - en roman, der skulle være lige på trapperne i dansk oversættelse - og det kan mærkes hist og her. Historien føles ofte komprimeret, og personkarakteristikkerne kunne sagtens have fået lidt mere plads at boltre sig på. Det være sagt, så er det en spændende tegneserie om et uhyggeligt emne, der behandles sobert og troværdigt. Tegningerne er flotte, realistiske og burde appellere til læsere af både europæiske og amerikanske mainstreamtegneserier. Farvelægningen er ligeledes flot og stemningsfuld.

Plottet minder om Liz Jensens roman, øko-thrilleren Varslet, imens værket som tegneseriefortælling kan sammenlignes med de mere jordnære albums i Roger Leloups serie om Yoko Tsuno.

Et fint tegnet album om et yderst relevant emne, selvom det ikke ville have gjort noget, hvis det havde været en halv gang længere.


litteratursiden.dk

d. 18. mar. 2013

af

af

Arne Larsen

d. 18. mar. 2013

Finland skulle efter sigende have et blomstrende tegneseriemarked, og denne smukt illustrerede graphic novel om farerne ved den globale opvarmning er et udmærket bevis på dette. Handlingen udspiller s...


Weekendavisen

d. 15. mar. 2013

af

af

Emil Blichfeldt

d. 15. mar. 2013


Strip!

Nr. 61 (2013)

af

af

Martin Weinreich

Nr. 61 (2013)