Bøger / faglitteratur

Samurai : fortidens visdom og moderne mennesker


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. maj 2004

af

af

Lone Thaarup

d. 13. maj 2004

Bogen om samuraiernes verden og visdom handler mere om filosofien bag kampsporten end om krigernes slag. Bogens forfatter er canadier, og han har i mange år beskæftiget sig med den japanske kampsport, dels som aktiv sportsudøver og underviser - dels som professor i etik og asiatisk filosofi. Gennem bogens mange samuraihistorier fortælles der om berømte samuraier, deres måde at overvinde farer på og deres beherskelse af vanskelige situationer - ikke så meget gennem selve kampsporten, men snarere gennem koncentration og selvbeherskelse. Den psykiske forberedelse og træning er afgørende for samuraiens muligheder for at besejre modstanderen. Udover disse farverige og underholdende fabler og historier består bogen af indrammede faktabokse (med oplysninger om bl.a. teceremonier, japansk historie, kampsportens genrer og japansk religion) samt forfatterens bud på, hvad nutidens mennesker kan lære af fortidens samuraivisdom. Det er interessant læsning, hvor forfatteren viser, hvordan teknikken fra samuraiernes træning af selvbeherskelse, koncentration og fordybelse kan omsættes til brug for travle vesterlændinge, når de skal træffe beslutninger i hverdagen.