Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sam and the hungry lion (engelsk)


Beskrivelse


Sam vil gerne have en løve. Men kan man være venner med en løve? Det finder Sam ud af, da han kommer hjem fra en cykeltur med sin far, og der står en sulten løve i deres køkken.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 6. okt. 2017

af

af

Sisse Damgaard Boll

d. 6. okt. 2017

To nye bøger i serien om drengen Sam og hans skøre dyrevenner. Læs om ræven, som tager med på skoleudflugt, eller hvad der sker, da Sam ønsker sig en løve. Bøgerne er på engelsk og kan læses, når man har haft engelsk i ca. et år.

Bøgerne er en del af serien "Sam and the strange animals" fra Digireads x-serie. I den ene bog går det galt for ræven, da den er med Sams klasse på tur, hvor de skal lave lejrbål. I den anden bog er Sam på cykeltur med sin far, og da de kommer hjem, står der en sulten løve i deres køkken. Men det viser sig, at det ikke er helt nemt at have en sulten løve som ven. Der er tegninger i farve på hver side, og nederst på siderne er der gloser til de sværeste ord i teksten. Der er også en samlet ordliste bagerst i bøgerne, hvor gloserne er opstillet under deres ordklasser. Man kan få læst teksten højt, hvis man scanner QR-koden, som er på side 2.

Bøgerne er skøre og spændende. Serien henvender sig til de dygtige læsere på begynderengelsk, da ordforrådet i bøgerne er udfordrende i forhold til målgruppen. Illustrationerne og gloserne er en god støtte til nemmere at forstå handlingen i bøgerne.

En anden skør serie på engelsk er serien "Little Monsters". Læs fx Little monsters - Bibi's Bone, hvor monsteret Bibi finder et lækkert ben, men får problemer med det skelet, som benet kommer fra.