Bøger / faglitteratur til børn

Salt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2006

af

af

Hans Radsted

2006

Del af en ny serie Jordens resurser med titler om kul, diamanter, guld og sølv, olie og naturgas, jern og altså her salt. Bogen kan læses med udbytte fra omkring 12 år og vil kunne bruges i skolen i geografi, til opgaveskrivning og især drenge kan nok også finde på at læse den for interessens skyld, da salt er et almindeligt, men også ganske spændende stof. Der har ikke været udgivet bøger om emnet i lang tid, så bogen udfylder bestemt et hul i samlingen. Stoffet formidles på 13 dobbeltopslag med en-spaltet tekst støttet af flotte farveillustrationer, som gør bogen spændende at bladre i, og man får også noget at vide, selv om man kun læser billedteksterne. Emnerne er hvad og hvor, stensalt, minedrift, havsalt, saltsøer, gamle saltruter, brug, traditioner og selvfølgelig et afsluttende afsnit om fremtiden. Der er en god ordliste, en af ovennævnte grunde lille litteraturliste og nogle danske netadresser. En bog, der kommer godt rundt om sit emne og på en indbydende måde.



Informationer og udgaver