Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Salamanderrytteren


Beskrivelse


Søren opdager at hans storesøster stjæler i butikkerne. Men er det i orden at stjæle, hvis man gør det for at hjælpe andre? Hvad er rigtigt og hvad er forkert? Søren er meget i tvivl.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2003

af

af

Bo Knudsen

d. 20. mar. 2003

Godt skrevet bog for de ca. 12-13-årige. Søren opdager, at hans storesøster stjæler. Han ville ønske, at han var så modig, at han kunne standse hende. Men det er svært, for hun er skrap, veltalende og har en klar idé med sine tyverier. Hun stjæler fra de rige, butikkerne, for at give til de fattige i Brasilien. Søren bliver involveret i søsterens aktiviteter, og dette dilemma får hans tanker, fantasier og drømme til at køre på højtryk, så han til sidst er ved at blive skør. For det er store temaer han tumler med. Hvordan skelner man rigtigt fra forkert? Retfærdigt fra uretfærdigt? Har Gud en plan med det hele? Hvordan finder jeg min egen identitet? Det tager alle hans kræfter og forhindrer ham i at koncentrere sig om skolen og den søde pige i klassen. Sproget er godt, og handling og løsning er realistisk. Det er en bog, der appellerer til eftertanke, og nok mest er for de børn og unge, der søger dette frem for action. At det er en lidt "smal" bog understreges af bogens specielle titel og forside, der først er forståelige, når man er et godt stykke inde i historien. Bogen, der er udgivet med støtte fra Nordisk Ministerråd, fik i 1999 Brageprisen hjemme i Norge.


Bibliotekernes vurdering

d. 20. mar. 2003

af

af

Martin Bjerregaard Jensen (skole)

d. 20. mar. 2003

Bogens jeg-fortæller, Søren, en knægt på omkring 12 år, døjer med de frygteligste samvittighedskvaler, fordi hans søster, Lærke, kaldet Brormand, stjæler i butikker. Tyvekosterne hober sig op under hendes seng, og Søren beslutter at begynde at levere tingene tilbage i butikkerne. Det opdager Lærke, og Søren bliver efterhånden inddraget i hendes historie, der går ud på at aflevere tingene til en fremmed i byen, Tchicao, der angiveligt vil sælge tingene og sende pengene hjem til Brasilien. For Lærke er det er form for retfærdighed: at stjæle fra de rige og sende pengene til de fattige. I jagten på at finde ud af, hvad der er retfærdigt, sandt og falskt, rigtigt og forkert, taler Søren med sin farmor. Tchicaos fortælling om en kæmpesalamander i skoven i landet, hvor han kommer fra, giver handlingen en fantasi/eventyr-dimension. Tyverierne bliver opdaget, farmoderens historier, salamanderen og Sørens forelskelse i klassekammeraten Idun blandes op i en medrivende fortælling om retfærdighed, samvittighed og drømme. Bogen kan læses fra omkring 4. klasse og er især en udfordring til den læser, der søger bøger med flere lag i. Det er ikke en fortælling, man lige løber igennem, men den vedholdende læser belønnes med en god læseoplevelse.


Folkeskolen

Årg. 120, nr. 24 (2003)

af

af

Thorkild Borup Jensen

Årg. 120, nr. 24 (2003)