Som bogens titel angiver, er det Brandes' tese, at der aldrig har eksisteret en historisk person som den nytestamentlige Jesus; evangelierne er upålidelige konstruktioner. Brandes gennemgårteksterne og finder unøjagtigheder, modsigelser, urimeligheder o.s.v. - og han peger på træk i tidligere jødisk religion og i andre religioner, der viser, hvordan der kan ligge vandresagn bagfortællingerne om Jesu liv. Denne afvisning af eksistensen af en historisk Jesus og kampen mod religiøse forestillinger i det hele taget ligger litteraturhistorisk i den såkaldte'livsanskuelsesdebat' i 1920'erne, hvor Brandes også udgav Hellas, Petrus og Urkristendom i årene 1925 (hvor også Sagnet om Jesus udkom) til 1927. Og med dette angreb vendte Brandes faktisk tilbagetil sit udgangspunkt i 1860'erne med studierne af bl.a. David Friedrich Strauss, der også ser evangelierne som myter og ikke historie; her grundlagdes Brandes' ateisme (efter en svær krise). Somåndshistorisk dokument er bogen interessant,og den bør være tilgængelig. Den er tidl. udg. 1989, nysat og nok lidt lettere læselig med moderne retskrivning end dette fotografiske optryk. Men herfår man så A. Hjorth-Moritzens lille efterord, der sætter nogle ting på plads m.h.t. Brandes og kristendommen, og det gør bogen til et fortrinligt supplement, hvor man savner f.eks. ovennævnte udg.