Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sagen om de bizarre buketter


Beskrivelse


Da Dr. Watson forsvinder sporløst, beslutter Enola Holmes sig for at finde ud af, hvad der er sket med ham. Men da hun stadig er på flugt fra sine brødre, har hun brug for både nyt navn og ny forklædning. Krimi for 12-14-årige.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 19. apr. 2021

af

af

Mette Balle Christensen

d. 19. apr. 2021

Den dag Enola Holmes fylder 14, forsvinder hendes mor. Enola beslutter sig for at finde sin mor og begiver sig ud på en næsten lidt for spændende tur mod London. For 12-14-årige.

Historien foregår i England i 1888. Enola er efternøler og vokser op på Ferndell Hall sammen med sin mor. Hendes to store brødre - den ene er den berømte detektiv Sherlock Holmes - er begge voksne og lever deres liv i London. Enolas mor er meget frisindet og giver Enola en anderledes barndom end de fleste børn på den tid. På Enolas 14-års fødselsdag forsvinder hendes mor. Hun har dog efterladt en fødselsdagsgave til Enola, som viser sig at være en slags kodenøgle. Enolas to brødre ankommer til Ferndell Hall og lover at forsøge at finde deres mor. Men de er chokerede over at se, hvordan Enola er opdraget, og vil sende hende på et institut for unge damer, men det vil Enola ikke. Hun beslutter sig for selv at finde sin mor, og i nattens mulm og mørke forlader hun Ferndell Hall og begiver sig på vej mod London. Bogen er 1. bind i en serie.

Historien er godt skruet sammen, og handlingen emmer af gamle dage. Tempoet er lavt, men fortællingen folder sig fint ud, mens vi lærer Enola at kende. Bogens stemning minder om gammeldags krimi, men handler mere om Enolas udvikling. Har man set filmen, vil man helt sikkert også elske bogen.

Læsere af denne roman vil måske også kunne lide Baskervilles hundOliver Twist (Ved B.B. Møller) eller Oliver Twist (Ved Arne Herløv Petersen)Læsere af denne roman vil måske også kunne lide Baskervilles hund (Ved B.B. Møller) eller (Ved Arne Herløv Petersen).


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Mette Balle Christensen

d. 17. feb. 2023

Da Dr. Watson forsvinder sporløst, beslutter Enola Holmes sig for at finde ud af, hvad der er sket med ham. Men da hun stadig er på flugt fra sine brødre, har hun brug for både nyt navn og ny forklædning. Krimi for 12-14-årige.

En dag erfarer Enola, at Dr. Watson er forsvundet. Ingen ved, hvad der blevet af ham, og der er ingen spor at gå efter. Enola går i gang med at undersøge sagen. Hun starter med besøge Dr. Watsons kone for at få nogle oplysninger at arbejde videre med. Men for at kunne bevæge sig ud i Londons gader, uden at blive genkendt, har hun brug for forklædning. Hun opsøger en butik, der sælger alt fra parykker til kunstige skønhedspletter, og da hun går ud derfra, er hun en smuk ung dame. Hos Dr. Watsons kone får Enola øje på en bizar buket med blomster, der alle symboliserer død og ulykke. Det bliver hendes første spor i sagen. For hvem har sendt den ubehagelige buket? Bogen er 3. bind i serien "Et Enola Holmes-mysterium".

En virkelig velskrevet fortsættelse af historien om Enola Holmes. Plottet er spændende og foldes fint ud med små hint til læseren. Bogens stemning minder om gammeldags krimi, og til læsere, der godt kan lide at læse historiske romaner, er der meget at nyde. Har man set filmatiseringen af de første to bøger i serien, vil man helst sikkert elske denne bog.

I samme genre findes fx serien om Sherlock Holmes Sherlock Holmes - et studie i rødt.