Film / fiktion / thriller

Safe house


Beskrivelse


Den unge CIA agent Mark Weston har fået en, for ham, kedelig tjans som telefonpasser i et Safe House i Cape Town. Kedsomheden bliver dog brudt, da huset får en ny gæst, den berygtede Tobin Frost, for CIA er ikke de eneste, der er ude efter ham.

Anmeldelser (6)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juli 2012

af

af

Ricki Elsgaard

d. 2. juli 2012

Amerikansk actionthriller fra 2012. En god film til de mange der kan lide hårdtslående action med skuddueller, velsmurte biljagter og hvad dertil hører, og hvor det gør knap så meget, at handlingen i forskellige variationer er set mange gange før.

Matt Weston er helt ny i CIA og har et lidt kedeligt job som telefonpasser i et såkaldt safe house, et sted hvor CIA opbevarer eftersøgte fanger i kortere eller længere tid. Det ændrer sig dog drastisk, da han en aften skal modtage den berygtede fange og tidligere agent Tobin Frost. Det viser sig nemlig hurtigt, at CIA ikke er de eneste, der er ude efter Frost, og pludseligt er Weston og Frost på flugt sammen gennem Cape Towns gader. Handlingen er set før, men på det basale plan fungerer actionhistorien som den skal. Ryan Reynolds og Denzel Washington er gode i rollerne, og det hele er produceret flot, med veludviklet sans for genrens virkemidler. Men det er den type film man glemmer igen, så snart dvd-afspilleren er slukket.

Instrueret af den chilensk svenske instruktør Daniel Espinosa, der tidligere har lavet den overraskende gode Snabba Cash, 2010, der dog var betydeligt mere realistisk i sin beskrivelse af indvandrer gangstermiljøet i Stockholm, end denne films mere James Bond-agtige action-sekvenser.

Basalt spændende action-film, som de laves i hobetal. Fungerer glimrende på sin genres præmisser og ønsker man underholdning for folket på sine dvd-hylder, så kan filmen absolut anbefales.


Jyllands-posten

d. 16. feb. 2012

af

af

Johs. H. Christensen

d. 16. feb. 2012


Politiken

d. 16. feb. 2012

af

af

Søren Vinterberg

d. 16. feb. 2012


Berlingske tidende

d. 16. feb. 2012

af

af

Louise Kidde Sauntved

d. 16. feb. 2012


Information

d. 16. feb. 2012

af

af

Christian Monggaard

d. 16. feb. 2012


Weekendavisen

d. 17. feb. 2012

af

af

Nikolaj Mangurten Rubin

d. 17. feb. 2012