Sabotørerne : vi vandt en krig

En af de menige fra BOPA (Borgerlige partisaner) fortæller lidt for frisk fra fad og ukritisk om dagligdagen for BOPA-sabotørerne under den tyske besættelse. Med lidt mere hensyntagen tilBørge Brandts og Tage Christiansens »klassiske« Bopasabotage (1. opl. 1945, 2. opl. med stilistiske rettelser, 1962), og til anden besættelseslitteratur ville bogen efter mit skøn have væretbetydelig bedre. Lidt mere fasthed i kronologien og vedføjelse af årstal til datogengivelser, nøjagtige som omtrentlige, ville have gjort bogen lettere at læse for dem, der dengang ikke var fødteller for meget unge og samtidig have gjort den til bedre information om perioden. P. M. vender sig mod heltedyrkelse, men i de »filosofiske« afsnit over dette emne, er han her og der lidtselvmodsigende. Hans karakteristik af socialdemokrater, nazister og kommunister er for lidt nuanceret, og det -bevidst eller ubevidst? - ungdommelige sprog minder til forveksling om det, der brugesaf visse partipolitikere i dag, nårderes modpart skal sværtes. Det er især i nogle afsnit, og det gælder ikke bogens bedste kapitler, f. eks. de afsnit hvor forf.'s far gennem dagbogsnotaterfortæller om sine besøg i Gestapos hovedkvarter, da forf. er fængslet. Så jævnt og ligetil kan det gøres. Som supplement til ovennævnte Bopa-sabotage kan bogen anbefales til folkebiblioteker,uanset størrelse, men ikke som erstatning for samme.

Læs hele vurderingen

Forfatteren var aktiv i BOPA under besættelsen og har efterhånden skrevet en del om sine oplevelser. Sabotørerne udkom første gang i 1978. Den er mere en selvbiografi end en roman. Der er således ingen dialog, men kun forfatterens beretning. Person- og stednavne var oprindeligt slørede. I den nye udgave er denne sløring opgivet, men ellers er der ingen ændringer i teksten. Handlingen foregår hovedsageligt i perioden sommeren 1943 til befrielsen maj 1945. Vi følger forfatteren gennem en lang række spændende aktioner, som skildres meget detaljeret - ind imellem suppleret med hans personlige overvejelser og holdninger. Han bliver på et tidspunkt fængslet og indgående forhørt, sendes til Frøslevlejeren og bliver senere gidsel på tyske troppetransporter. Han var smedelærling og meget klassebevidst. Det var arbejderne, der gjorde aktiv modstand, mens borgerskabet kørte på frihjul. Personskildringerne er tilsvarende forenklet og unuancerede: tyskerne er bare onde og mange af dem også dumme. Han prøver at nedtone helterollen, men det lykkes ikke. Tidsskildringen er til gengæld overbevisende. Sproget er meget specielt og personligt, måske skal det forestille at være en slags arbejderjargon. Det er bramfrit - ja nærmest plat og ikke særlig velformet.

Læs hele vurderingen