Bøger / faglitteratur til børn

Sabeltiger


Beskrivelse


I en kort tekst med ledsagende farvebilleder fortælles om den uddøde sabeltiger, bl.a. gennem fund og fossiler. Om dens udbredelse, udseende, byttedyr og jagt samt unger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 7. aug. 2003

af

af

Steen Agger (skole)

d. 7. aug. 2003

I de klæbrige asfaltsøer ved Rancho La Brea i Californien døde i en periode på 30.000 år et stort antal forhistoriske dyr. Siden 1906 har forskerne udgravet masser af fossiler - bl.a. over 2.000 sabelkatte, som formentlig blev lokket til de dødsensfarlige søer af byttedyr, der allerede sad fast. Denne bog fortæller kort om sabelkatten og om enkelte andre dyr, der levede på samme tid. Den sabelkat, der fortælles om, uddøde for ca. 15.000 år siden. (I bogen kaldes den sabeltiger, selv om man ellers ikke mere bruger denne betegnelse, da dyret ikke er nært beslægtet med tigeren). Bogen er illustreret med farvetegninger, et udbredelseskort, tidslinje og fotografier af skeletter, en asfaltsø og en udgravning. På forsiden ses et kranium og en tegning af sabelkatten med fokus på de karakteristiske hjørnetænder. Teksten er sat med store typer og er ret let at læse. Bagest er der faktaoplysninger, ordliste, litteraturliste og stikordsregister. Bogen vil givetvis appellere til den gruppe børn, der elsker at læse om farlige dyr. I skoleregi kan den bruges til (fagligt) læsekursus fra sidst i anden klasse. Istidens sabelkat, der udkom i 2002, går meget mere i dybden med emnet, men den er også sværere at læse.



Informationer og udgaver