Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Sådan bliver du pirat


Beskrivelse


Hikke skal nu lære at blive en frygtindgydende pirat, og får nok at se til under jagten på Grufulde Grumskægs skat.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Tove Delica

2007

Andet bind af høvdingesønnen Hikkes erindringer. I bind 1 Sådan træner du din drage fangede Hikke sin personlige ulydige drage, Tandløs. Hikke og hans venner og deres drager er nu i træning til pirater og opdager en mystisk skattekiste. Dette bliver starten på en halsbrækkende skattejagt på Grufulde Grumskægs skat. Det bliver et ubeskriveligt eventyr med skrækkelige oplevelser, halsbrækkende kampe og ulækre skabninger, der gang på gang bringer vores lille antihelt i livsfare. Alt ender dog godt. Hikke finder ud af, at han er venstrehåndet og er en genial sværdkæmper, og at han som arving til skatten kan afværge megen ond grådighed ved at lade den blive, hvor den er. Der lægges kraftigt op til yderligere erindringer fra Hikkes hånd. En stor integreret del af den vanvittige fortælling udgøres af de mange sort-hvide tegninger. De er sjuskede, levende, morsomme, fyldt med blækklatter, mærkelig typografi osv. God til oplæsning fra 8 år og selvlæsning fra 10 år - måske mest for drenge.