Den debuterende Mads Brenøes novellesamling kredser om vreden. Ikke som en følelse, der lader sig tøjle eller disciplinere, men som en dybsort urkraft, der kombineret med afmagt og emotionelafstumpethed resulterer i en ikke-kontrollerbar tilstand og adfærd. En samling, der i sine ydre handlingsforløb låner rum til bestialske og modbydelige seksuelle overgreb og mishandlinger. Det erisær tilfældet i samlingens to store noveller: 'Eva' og 'Løsladt'. Førstnævnte om kvinden Eva, der bliver "offer for en samler", sidstnævnte om en løsladt (lyst)morder, for hvem hævnen "bringerfred" og gør, "at man kan befri sig for fortidens vægt". Sammenlignet med disse står de øvrige kortere noveller svagere og med mindre udtalte effekter. Modbydelig læsning? Detaljerede skildringeraf perverteret grusomhed stiller mere end almindelige krav til sin læser, men at karakterisere bogen som modbydelig vil være forkert. Den blotlægger derimod med den psykologiske troværdighed ibehold nogle stærktforuroligende adfærdsmønstre i en fremstilling, der tillige bærer præg af Brenøes sikre omgang med det skrevne ord. Målgruppe og anvendelse? Ingen vil næppe finde utalt behagved læsning af bogen, men den kan formidles som et skønlitterært bidrag til et studie i sindets mere krogede gange og er vedkommende som sådan.