Bøger / faglitteratur / erindringer

Så er jeg det mystiske barn : biografi


Beskrivelse


Forfatteren (f. 1938), som er præst, er som adoptivbarn opvokset i et Hellerupmiljø, men møder som 65-årig sin biologiske familie. Det blev et møde, der afslørede en grum slægtshistorie med en mors selvmordsforsøg, knuste kunstnerdrømme, ensomhed, udstødelse, nazisme og selvmordsforsøg.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

2007

af

af

Kirsten Katholm

2007

For læsere med interesse for en selvbiografisk beretning om en kvindes familiehistorie.

Lisbet Foss fortæller om at være adoptivbarn og om oplevelsen ved som 65-årig at blive genforenet med sin biologiske familie. Et møde som afslører hendes egen families lidt triste liv med fattigdom, ensomhed, nazisme, kunst og selvmordsforsøg. Selv er hun vokset op hos en velstående familie i Hellerup. Bogen er inddelt i tre dele, hvor første del "Hjemligheden" beskriver skiftevis hendes mors familieliv og hendes egen opvækst hos sin adoptivfamilie. I anden del "Slægten bag" fortsættes historien om hendes mor, der som ung norsk pige kom til København for at uddanne sig som kunstner. Da hun bliver gravid, beslutter hun at bortadoptere sit barn. I det sidste afsnit "Min bror" beskriver L.F. sine lykkelige møder med dels en bror, der lever et alkoholiseret kunstnerliv og dels med hendes familie i Norge. Bogen er i et flot layout og illustreret med nogle få familiefotografier.

Forfatteren (f. 1938) har arbejdet som forsker og præst. Hun har udgivet en bog om salmedigteren Paul Gerhardt og en samling prædikener.

I bogen skildres en problemstilling, som vil være relevant for mange adoptivbørn. Selvbiografien fortælles i en tilbageskuende, reflekterende og personlig stil, hvor L.F. blander sine beskrivelser med sine holdninger.