Bøger / faglitteratur til børn

Rummet : en kosmisk rejse


Beskrivelse


Flot fotobog, der tager dig med ud i rummet, så du kan lære om solsystemet, galakser og rumrejser. Bogen er egnet til højtlæsning for de 6-8-årige og vil kunne selvlæses af de 9-12-årige.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2021

af

af

Louise Urban Andersen

d. 1. okt. 2021

Flot fotobog, der tager dig med ud i rummet, så du kan lære om solsystemet, galakser og rumrejser. Bogen er egnet til højtlæsning for de 6-8-årige og vil kunne selvlæses af de 9-12-årige.

En ny bog i serien "Verden set i billeder" - denne gang om rummet. Bogen kommer omkring rigtig mange aspekter af rummet, som fx. Big Bang, kometer, galakser og solformørkelser. Herefter gennemgås solsystemet startende med Solen, og derefter følger alle planeter. Bogens sidste del koncentrerer sig om rumrejser, rumsonder og fremtidsscenarier med byer på Mars. I serien er bl.a. tidligere udkommet Dinosaurer og andre øgler fra fortiden.

En utrolig flot bog spækket med fotos af rummet, som vil tiltrække de fleste børns opmærksomhed. Teksterne er ikke for lange, og de vil kunne læses af 9-12-årige, der ønsker at tilegne sig viden om rummet på egen hånd.

I samme fine stil findes fx Min første store bog om rummet.