Bøger / skønlitteratur / roman

Rubinhalskæden


Beskrivelse


Kriminalroman. Kriminalinspektør Hieronymus er i Skotland for at opklare mordet på nogle hollandske dykkere, og her i den dramatiske natur, hvor myter og sagn stadig er en del af virkeligheden, genser han også sin ungdoms elskede.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. apr. 1999

af

af

Marianne Jensen

d. 28. apr. 1999

Dette er tredje møde med den lange kriminalinspektør Hieronymus fra Groningen. Han har tidligere opklaret forbrydelser i Lapland og i USA. Denne gang rejser han til Skotland for at opklare mordet på nogle hollandske dykkere. Samtidig benytter han lejligheden til at opsøge en skotsk kvinde, som han har elsket på afstand i mange år. Sammen med hendes mand rejser de op langs Skotlands vestkyst, helt til verdens ende på Orkneyøerne. Det bliver samtidig en rejse gennem skotsk historie, keltisk mytologi og vor helts følelsesliv, der bliver mere og mere forvirret. Både han, forfatteren og læseren glemmer rent, at det egentlig er opklaringen af en forbrydelse, det handler om, men det klares med et snuptag på de sidste sider. Som kriminalroman kan bogen således ikke helt stå distancen sammenlignet med Nemesis og Hvalmanden, begge fra 1997. Men læsere, som gerne vil have en krimi, der handler om mere end mord, kan frydefuldt kaste sig ud i det meget velskrevne, boëtiuske univers med druider, whisky, farlige havmænd, skøre skotter og et storslået, smukt landskab.


Jyllands-posten

d. 7. maj 1999

af

af

Lars Ole Sauerberg

d. 7. maj 1999