Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rowan og bjergets hemmelighed


Beskrivelse


Fantasy om hyrdedrengen Rowan som sammen med en lille gruppe skal opklare den mystiske istid, der truer hans landsby og undervejs kæmper mod både barske naturkræfter og uhyggelige væsner.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. nov. 2005

af

af

Per Drustrup Larsen

d. 18. nov. 2005

Hyrdedrengen Rowan, der begyndte Rowan af Rin-serien som en noget usikker person, men stadig med fantastiske evner, han ikke kendte, får her i 5. og sidste bind i serien endnu en meget svær opgave, der skal sikre eksistensen for hans landsby og alle dens beboere. En usædvanlig kold og langvarig vinter tvinger de fleste beboere på flugt, mens Rowan og hans lille gruppe sammen med de urokselignende bukshaer både skal opklare baggrunden for den istidslignende tilstand samt klare at ændre forholdene. Igen er det bjerget nær landsbyen, der skjuler farerne og igen er der både mytiske og mystiske begivenheder bag det hele foruden barske naturkræfter og uhyggelige væsner. Aktørerne er i overvejende grad kendt fra de forrige bind, og læserne vil nyde at følge Rowan og få en slutning på historien om ham, nu hvor han er blevet en ung mand med mere styr på sine særlige kræfter og evner. Som de øvrige bind er det en fantasy-bog med elementer kendt fra genren, men i den absolut lettere ende af den. Serien bør læses i rækkefølge for at følge udviklingen og få fuldt udbytte af serien. For de 10-13-årige med lyst til at snuse til genren som de øvrige bind.