Bøger / faglitteratur til børn

Roskilde Festival : keep on rockin'


Beskrivelse


Om Roskildefestivalens mange facetter årgang 2008, der tager afsæt i de 68.000 deltageres forskellige forventninger og tilgange til mange forskellige former for musik fordelt på 189 bands.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 13. nov. 2008

af

af

Kent Skov

d. 13. nov. 2008

For alle dem, der har været der og vil genopleve fragmenter af en fælles erfaret oplevelse i bog- og billedform. Og for alle dem der bare er nysgerrige efter indtryk fra landets største tilbagevendende musikbegivenhed.

Kalejdoskopisk og kreativ bog om Roskildefestivalens mange facetter årgang 2008, der tager afsæt i de afsæt i 68.000 deltageres forskellige forventninger og tilgange til mange forskellige former for musik fordelt på 185 bands. Bogen er tilsvarende sammensat af mange små artikler opdelt i temakapitlerne: Musikken, Publikum, Medierne, De arbejder for Roskilde og Frem mod 2009. Derfra er der i ord og billeder reportager, interviews, vox-pops om og med årets store og små musiknavne. Teitur og Tina Dickow var kontroversielle valg som åbningskunstnere på Orange scene. Dertil stemningsportrætter af andre af årets navne: Neil Young, L.O.C. og DAD (der nu har spillet 11 gange!). Men også om alle de mærkelige begivenheder Roskilde er fuld af: Nøgenløbet og de mærkelige outfits, overlevelsesøvelser og stunts. Mediernes tilstedeværelse, især DR/P3s sendecamp og radioværter gennem hele ugen. Sidst men ikke mindst festivalens bagmænd og deltagernes og de frivilliges egne beretninger.

Af andre bøger kan nævnes den aktuelle Roskilde stories og Erik Jensens På Roskilde fra 2003. Også Krass Clements fotomontage Lydhørt er et syn værd.

Dette er (heller) ikke den endelige bog om Roskilde, men en hyldest og et livsbekræftende statusbillede af festivalen årgang 2008.