Bøger / faglitteratur


Beskrivelse


af Jakob Aahauge.

Gennemgang af arkitekten Anton Rosens (1859-1928) arbejde, og i særdeleshed af Rosenhuset i Hellerup, som i en årrække fungerede som administrationsbygning for bryggeriet Tuborg samt den nylige restaurering, som er forestået af Realea-fonden.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 9. juli 2010

af

af

Søren Møller

d. 9. juli 2010

Bogens læsere kan være interesserede i dansk arkitekturhistorie, Københavns lokalhistorie og bryggerihistorie.

Rosenhuset er opkaldt efter dets arkitekt Anton Rosen (1859-1928) der bl.a. har tegnet Palace Hotel på Rådhuspladsen og Metropolbygningen på Strøget i København. I 1914 tegnede han Rosenhuset, på Strandvejen 54 i Hellerup, som administrationsbygning for bryggeriet Tuborg. Rosen arbejdede imod tidens af-ornamanterede funktionalisme og dyrkede i stedet jugend og art nouveau i en form, som i Danmark blev kaldt skønvirke. I bogen beskrives Anton Rosens liv og arbejder og især Rosenhusets tilblivelse og bygningsmæssige idéer og detaljer, og man følger den nylige restaurering, som er forestået af Realea-fonden, der har overtaget huset og sat det i stand efter de mest nøjeregnende principper. Huset var åbent for offentligheden ved genindvielsen i sidste måned. Herefter vil det blive lejet ud til erhvervsformål. Men for de mange daglige passerende vil det fortsat være et markant arkitektonisk mesterværk i Københavns bybillede. Tidligere ansatte på Tuborg har bidraget med en række små anekdotiske fortællinger om arbejdslivet i huset. Illustreret med flot optagne gamle og nye fotos og arkitekttegninger.

Der findes på ingen måde noget lignende om denne bygning. Men den er beskrevet i kortere form i tidsskrifter om arkitektur og i Viggo Sten Møllers Arkitekten Anton Rosens arbejder, 1980.

En meget kvalificeret og detaljeret gennemgang af arkitekten Anton Rosens arbejde, og i særdeleshed af Rosenhuset, Strandvejen 54 i Hellerup.



Informationer og udgaver