Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rosa fanger en tyv


Beskrivelse


Rosa og Mille leger ved stranden. De ser en tyv stjæle Milles fars punk. De løber efter ham. Mon det lykkkes at få fat på pungen?

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. okt. 2011

af

af

Vibeke Axelsen

d. 3. okt. 2011

Bogen henvender sig til de børn, der netop har lært at læse. Den er til fritidslæsning.

Bogen er en lille hverdagshistorie om to veninder, Rosa og Mille, der er ved stranden med deres familier. Mens de voksne er ude at bade, leger pigerne, og de ser en tyv stjæle Milles fars pung. Det lykkes dem ikke at fange ham, men dog at gøre ham så forvirret og forskrækket, at han løber sin vej uden at få pungen med. Bogen er udgivet i serien Læseuglen på niveau 1 - det letteste. Selve handlingen er delt op i afsnit, afbrudt af små læse-quiz. Teksten er fyldt med små illustrationer placeret på linjerne. De erstatter ord, så læserne både læser billeder (gætter) og læser tekst. Bag i bogen findes en ordliste til de små illustrationer, og bagerst er der et dobbeltopslag, hvor læserne i tekst og illustrationer får gode råd om, hvad man får brug for, når man er på stranden.

Bogen ligner de andre i serien med hensyn til layout og længde. De små opgaver, læserne skal løse undervejs, er også et kendetegn for serien.

Det er en sød lille hverdagshistorie, som læserne bliver præsenteret for. Læseoplevelsen vil dog kunne bremses noget ved de "læs & forstå"-agtige opgaver. Bogen er ikke så velegnet til udlån, da der opfordres til at man tegner, skriver og løser opgaver i den.