Bøger / faglitteratur til børn

Romantisk julepynt


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. sep. 2001

af

af

Susanne Thøfner

d. 5. sep. 2001

Forfatteren nyder i denne bog at svælge i romantik med sine modeller, der er et sandt orgie i roser, guld og lyserødt. Modellerne er blandede, og her optræder bl.a. konfekt, malede glas, lys, blomsterdekorationer, syede engle og grise, juletræspynt og julekort. Helsides farvefotos viser de færdige ting, og det romantiske er så gennemført i bogens layout, at alle overskrifter, skabeloner og materialelister er trykt med lyserødt og lysegrønt og sat med håndskriftslignende typer. Det romantiske omslag prydes af lyserøde roser samt en enkelt hjemmelavet engel. De forskellige modeller er udformet, så de ikke er særligt svære eller tidskrævende at fremstille, men bygger ofte på færdige genstande og kan laves af børn og voksne sammen. Ideerne er gennemgående ikke specielt anderledes eller nyskabende, men de er nydeligt præsenteret og kan inspirere romantiske piger i alle aldre, der har lyst til at pynte op til jul, bogen henvender sig dog primært til voksenbibliotekets lånere.