Bøger / faglitteratur til børn / idebøger

Rollespil i skolen : dragter, udstyr og ideer til indskolingsbørn


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Rollespilsforløb, der kan anvendes sammen med børn i indskolingsalderen. Med anvisninger på fremstilling af deres egne dragter og eget udstyr til figurer og racer som krigere, elvere, orker, troldkvinder og kropiger.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 14. juni 2011

af

af

Mads Overmark

d. 14. juni 2011

Bogen henvender sig til lærere i indskolingen, pædagoger i SFO samt studerende. Der er oplagte muligheder for samarbejde mellem grupperne og forældreråd kan også involveres i arbejdet. Planlæggere af emne- og temauger kan også have glæde af materialet. Jeg forestiller mig, at ældre børn kunne inddrages til at hjælpe deres yngre kammerater, opfinde nye racer og digte nye handlingsforløb.

Forfatteren har med udgangspunkt i egne erfaringer skabt et rollespilsforløb, der kan anvendes sammen med børn i indskolingsalderen. Rammen er en fortælling om et forsvundet ikon. Børnene kan være forskellige racer, der skal bekæmpe de onde orker. De skal fremstille deres egne dragter og eget udstyr og bogen er fyldt med råd, vejledninger og skabeloner. Hele tiden med krav til sikkerheden for øje. Det er et næsten færdigpakket undervisningsforløb jeg får foræret, men det betyder ikke, at der ikke er mulighed for at sætte sit eget præg på tingene. Teksten er ledsaget af talrige flotte farvefotos.

I Ædle riddere og skønne møer og andre bøger om rollespil kan der findes vejledninger, men helheden er ikke tænkt ind i et forløb til indskolingen.

Rollespilsforløbet ser så spændende ud, at jeg helt har lyst til at droppe ferien og gå i krig med det samme.