Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rolex Jensen får fanden som farfar


Beskrivelse


Rolex skal møde sin nye bonus-farfar. Et møde som Rolex aldrig vil glemme. For hans bonus-farfar er værre end fanden selv. Og altid med på den værste. Så Rolex og bonus-farfar sammen er den perfekte opskrift på total katastrofe. For børn fra 9 år.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 17. feb. 2023

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 17. feb. 2023

Rolex skal møde sin nye bonus-farfar. Et møde som Rolex aldrig vil glemme. For hans bonus-farfar er værre end fanden selv. Og altid med på den værste. Så Rolex og bonus-farfar sammen er den perfekte opskrift på total katastrofe. For børn fra 9 år.

I serien om Rolex Jensen følger vi Rolex og hans ven Ben gennem et år og er nu kommet til månederne juli til august. Hver historie fortæller om nogle dage i måneden, hvor de to drenge ender i store problemer med deres fjende Røvhat og kommer til at gøre noget pinligt barnligt foran Rolex' store kærlighed, Stella. På mystisk vis ender det dog altid nogenlunde lykkeligt. Der er i hvert fald ingen døde endnu. Bøgerne har lix 7, og teksten er sat med store typer i korte afsnit suppleret med tegnede illustrationer.

Det er tre meget morsomme bøger. Totalt gakkede på den sjove måde med masser af sjove replikker og pinlige situationer, som altid bliver endnu mere pinlige, når de to drenge prøver at komme ud af situationerne. Bøgerne lever fuldt ud op til seriens øvrige udgivelser og vil blive flittigt læst.

Kan du lide den gakkede humor i disse bøger, bør du også læse forfatterens lige så gakkede serie "Et langt år i Leif Lykkes liv", som dog er lidt sværere at læse. Men virkelig sjov. Ligeledes kan serierne "Kaj i sjette" og "Halloween på Galgebakken" anbefales.