Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Roger & Åge i arresten


Beskrivelse


Krimi. De to drenge, Roger og Casper, er på en hyggelig weekend i Fåborg, med deres lærer, Pia, og Rogers far, Åge, som har inviteret for at fejre at han har vundet 2 millioner i lotto. Åge er vist kendt i byens kriminelle miljø!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. juni 2013

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 3. juni 2013

Den 3.del af Roger & Åge - en detektivroman, en let læst krimi for børn fra 9 år med en lidt alvorlig undertone.

Drengen Roger og hans far, Åge, samt nabodrengen Casper og drengenes lærer, Pia, er i Fåborg på en hyggelig weekend, fordi Åge har vundet 2 millioner i Lotto. I arresten åbner en spændende udstilling, og et billede med "de sidste fanger" viser sig at spille en rolle, da Åge bliver kidnappet samme aften. Han var, viser det sig, blandt de sidste fanger i arresten i Fåborg, og er kendt i byens kriminelle miljø, som bl.a. er involveret i narkotikasmugling og salg. Gåden løses, narkotikaen tilintetgøres af politiet, men Åge kan ikke stikke alle sine gamle venner, herunder borgmesteren, hvilket Pia gør, men politiet kan ikke bevise noget. Der er lidt kant i denne krimi og detektivroman, og det fungerer. Den er stadig let at læse, og illustrationerne i farver understøtter fint den ellers let humoristiske tekst. En QR-kode bag på bogen giver adgang til et iPad spil, med Roger og Åge, for små detektiver.

Vi har jo i samme sværhedsgrad fx serien LasseMajas detektivbureau og den lidt sværere og længere Dickens detektivbureau og Team A-serien, som er en smule lettere, samt mange andre børnekrimier.

En letlæst krimi for børn med lidt kant, som udover en krimihistorie, som afvikles fint og enkelt indenfor genren, også vellykket berører et næsten tabubelagt emne, idet Rogers far har siddet i fængsel, og stadig er kendt i et kriminelt miljø.