Bøger / faglitteratur til børn

Rigtig rigtig store spørgsmål : om livet, universet og alting


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. sep. 2009

af

af

Mads Overmark

d. 18. sep. 2009

Bogen er mere til børn, som har interesse for livets store spørgsmål, end den henvender sig til en bestemt aldersgruppe. Den kan læses af børn fra ca. 5. klasse (11 år). Med yngre børn er der behov for en del formidling, mens ældre kan bruge bogen til oversigtslæsning og inspiration til videre arbejde.

I en række artikler behandles nogle af livets spørgsmål. Spørgsmål om verdens skabelse, evolution, meningen med livet og hvordan man afgør, hvad der er rigtigt og forkert er nogle af de emner der tages op. Det kan være tungt stof, men fremstillingen er relativt enkel og med velvalgte eksempler, der kan fordre videre tænkning og studier. Kun i enkelte tilfælde kommer teksten også med svarmuligheder. Af og til skinner forfatterens egen holdning så meget igennem, at artiklen bliver noget ensidig. Men dens hovedformål er at skabe undren og lyst til at beskæftige sig med filosofiske problemstillinger. Sidst i bogen findes ordforklaringer, men de er ofte svært forståelige for børn. Bogen har mange farveillustrationer i en lidt barnlig streg. Festligt, men lidt i modsætning til sprog og indhold.

Jostein Gaarders bøger om filosofi kan bruges som fortsættelse, hvis denne bog fænger, men der er ingen, der ligner denne her.

En rigtig fin bog til et snævert publikum.