Bøger / faglitteratur til børn

Ridder


Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. feb. 2010

af

af

Henrik Munch Jørgensen

d. 5. feb. 2010

Denne bog om riddere indgår i den nye serie Krigere. Udover denne bog indeholder serien også titlerne Gladiator, Græsk kriger og Samurai. Bogen kan læses af børn fra 10 år og er anvendelig både til interesselæsning og som en del af et fagbibliotek om riddere.

Bogen er præget af store og flotte illustrationer, som pladsmæssigt fylder ca. lige så meget som selve teksten. Teksten består af en kort brødtekst samt mange faktabokse, hvilket gør teksten hurtigt læst og fagligt komprimeret. Samtidig med at det kræver et vist forkundskab til riddernes samtid for at kunne forstå. Brødtekstens typografi er sat med middelalderlige bogstaver, som passer til bogens genre, men er svære at læse for børn. 26 siders grundtekst er ikke meget til at gennemgå riddernes univers. Især ikke når billedsiden fylder så meget. Men det lykkes udmærket i denne bog at give et hurtigt indblik i riddernes verden og samfundets opbygning i middelalderen.

Der findes en del litteratur om riddere. Forfatteren til denne bog har eksempelvis skrevet serien Krigsførelse i middelalderen, 2009, som bl.a. indeholder titlen Riddere, 2009.

Udmærket fagbog om riddere, som supplerer samlingen godt, uden at tilføje noget nyt.