Film / fiktion til børn / drama

Restless


Beskrivelse


Enoch har mistet livsmodet efter sine forældres tragiske død. Nu får han tiden til at gå ved at deltage i fremmede menneskers begravelse. Til en af disse støder han ind i den unge livsglade Annabel. Måske er der netop hende, der kan ryste ham ud af hans tristesse?

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. apr. 2012

af

af

Ricki Elsgaard

d. 2. apr. 2012

Smalt amerikansk ungdomsdrama fra 2011 om kærlighed, venskab, fremmedgørelse og sorg. Som oftest hos instruktøren Gus Van Sant er den primære målgruppe unge i alderen ca. 14-25 år, men vi ældre kan også med fordel kigge med, da temaerne er evigtgyldige og vedkommende. Vil også være oplagt at formidle i opgavesammenhæng til eksempelvis gymnasieeleverne.

Enoch er en ung mand, der efter sine forældres tragiske død har mistet livsmodet og hvis eneste ven er spøgelset Hiroshi, der var kamikazepilot. Han tumler fortabt rundt i tilværelsen, og hans primære adspredelse er at deltage i fremmede menneskers begravelser. Til en af disse møder han den jævnaldrende og livsglade pige Annabel, der viser sig at være meget syg af kræft. Det er relativt ukendte skuespillere, der besætter de to hovedroller, og de gør det fantastisk. Historien er vedkommende og rørende, og selvom fortælletempoet som sædvanligt hos Gus Van Sant er langsomt, bliver det aldrig langtrukkent eller kedeligt. Filmen kom aldrig i dansk biografdistribution.

Minder på mange måder om de andre af instruktørens film bl.a. et andet ungdomsdrama Paranoid Park, 2007 om skatermiljøet, og den gamle efterhånden klassiske My own private Idaho, 1991. Af mere kendte mainstream film har han tillige lavet de glimrende Good Will Hunting, 1997 og Milk, 2008.

Det er en smal film, der kræver noget af tilskueren. Til gengæld belønnes man med en vedkommende og rørende historie om to fortabte sjæle, der finder hinanden. Kan varmt anbefales.


Filmmagasinet Ekko

Nr. 57 (2012)

af

af

Lars Bukdahl

Nr. 57 (2012)