Bøger / skønlitteratur til børn / noveller

Rejsen : tretten fortællinger fra Vietnam og Danmark


Beskrivelse


En samling bestående af tretten fortællinger skrevet og illustreret af danske og vietnamesiske kunstnere. Fortrinsvis dyrefabler, men også moderne eventyr.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 28. okt. 2009

af

af

Ulla Møller

d. 28. okt. 2009

Til oplæsnig for børn og unge i alderen 9-13 år. Bogen er velegnet til undervisning i dansk og billedkunst på mellemtrinnet og som udgangspunkt for at arbejde tværkulturelt med især eventyrgenren.

I bogens forord bliver der gjort rede for baggrunden for udgivelsen, der er en del af Dansk Forfatterforenings kulturprojekt i Vietnam. De 13 historier er sammensat sådan, at til en dansk illustration hører en vietnamesisk fortælling eller omvendt. Halvdelen af fortællingerne er baseret på en illustration for at understrege, at billeder er lige så vigtige som tekst. De fleste af historierne er dyrefabler, et par eventyr knytter an til traditionelle folkeeventyr om havfolk eller måske til H.C. Andersens eventyr Den lille Havfrue. Dorte Karrebæk har bidraget med en herlig barndomserindring, der får mig til at tænke på de lege, jeg selv legede som barn. Kenneth Bøgh Andersens bidrag er en fin skildring af drengeleg og en "ud-af-kroppen" oplevelse. Alle danske tegnere og forfattere er kendt i andre børnelitterære sammenhænge, mens de vietnamesiske hidtil er ukendte i Danmark. Samlingen fremstår dog meget homogent mht. kvaliteten af både illustrationer og tekster.

Klassiske eventyr fra Vietnam finder man bl.a. i Fortællefugle fra mange lande, 1996, der også er et eksempel på en samling eventyr og fortællinger, der går på tværs af kulturer.

Et fint resultat af et spændende tværkulturelt samarbejde, der viser at fortælletraditionen lever og kan formidles over grænser.



Informationer og udgaver