Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Rejsen til Jordens indre


Detaljer


...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...

...


Beskrivelse


Da den hamborgske mineralog professor Lidenbrock finder et lønskrift i en gammel islandsk bog, hvori en lærd alkymist fra det 16. århundrede har angivet vejen til Jordens centrum, drager han straks til Island sammen med sin nevø, Axel, for at efterprøve det.

Anmeldelser (3)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. feb. 2000

af

af

Søren Roth

d. 15. feb. 2000

Jules Vernes klassikere er stadig spændende læsning, som vil kunne fængsle nutidens læsere. Forlaget har fra fransk oversat og bearbejdet tre af de kendte eventyrromaner Jorden rundt i 80 dage, Rejsen til Jordens indre og En verdensomsejling under havet. Det er der kommet tre forkortede udgaver ud af. Bøgernes stemning og detaljer ligger langt fra de uforkortede udgavers, men de rummer det centrale i Vernes historier og som sådan fungerer de udmærket som interessevækkere for forfatterskabet. Bøgerne, som er lidt lettere end Gyldendals udødelige, har et mere nutidigt sprogbrug om end det ikke er helt gennemført, de er derfor ikke sprogligt lettere tilgængelige end andre udgaver af samme omfang. Jorden rundt i 80 dage er desværre fyldt med fejl, som kunne være undgået med en korrekturlæsning. Bøgerne fremstår i et tæt tryk på en lidt kedelig papirkvalitet og der er ringe plads i midtermarginen til bladring. Bøgerne er uden illustrationer, kun forsiderne er præget af nogle meget farvestrålende og appellerende tegninger, som klart signalerer indholdet. Bøgerne kan læses af børn fra 11-12 år.


Bibliotekernes vurdering

d. 2. sep. 2011

af

af

Torben Bråe Olesen

d. 2. sep. 2011

En bearbejdet udgave af Vernes klassiker er egnet til læsning for børn fra 11 år, og for unge og voksne til læsetræning.

Romanen fortælles, som originalen, af en jeg-fortæller, Axel, en ung fyr der bor i Hamborg sammen med sin onkel, professor Lidenbrock i 1863. Et gammelt stykke pergament falder ud af en bog, og snart er Axel, professoren og islændingen Hans på vej ned i en islandsk vulkan, for at løse gåden om de mystiske tegn på pergamentet og naturforskeren Saknussemms mystiske forsvinden. Dette er på en måde en lidt "tør" udgave af klassikeren, der er ikke illustrationer eller gjort noget særligt ud af udstyr, men til gengæld er teksten redelig og fint gendigtet på et nutidigt ligefremt dansk. Forsiden er i retro stil der giver mindelser om Jan Lööfs illustrationer. Omslag og bagsidetekst er dækkende for indhold.

Bogen udkommer i forlagets læsebearbejde serie hvor en række klassikere, som fx Fiskerne af Hans Kirk og Torben Nielsens Nitten røde roser og Stevensons Skatteøen også er udkommet, og sidstnævnte er den, som nærværende bedst kan sammenlignes med i forhold til brug og målgruppen. Denne Verne titel udkom i Gyldendals udødelige, fx 2. udgave, 2. oplag i 1991, og det er en lidt mere omfangsrig udgave med flere beskrivelser og illustrationer. Desuden udkom en anden bearbejdet udgave i 2000 (forlag Keesing), som dog ikke er indkøbt på særlig mange biblioteker.

En brugbar og velbearbejdet udgave af Vernes klassiker.


Ekstra bladet

d. 6. juni 1977

af

af

math

d. 6. juni 1977