Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Regnbuestøv


Beskrivelse


Elycia er fange hos troldmanden Scarpia. Hun må bruge alle sine magiske evner for at finde sin mor - Koronaen Marquerite - og redde landet Morgana fra mørkets kræfter.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 1. okt. 2008

af

af

Pia Boisen Michelsen

d. 1. okt. 2008

Tredje og sidste del af Morganas kilder. Velegnet til gode læsere fra 11 år, der kan lide lange fantasyhistorier med store universer og langsomt opbyggede handlingsforløb.

Elycia har overgivet sig til troldmanden Scarpia. Vennen Vitus' skæbne er uvis, og Elycias mor, Koronaen Marquerite, er stadig forsvundet. Mørket er ved at tage over, og en mystisk profeti synes at være det eneste håb. I denne bog bliver trilogiens mange tråde samlet til et spind af familiesagaer, politiske magtspil, nordisk mytologi og magiske styrkeprøver. Læseren finder sammen med Elycia ud af, at ingenting er, som det ser ud. Der er mange navne og detaljer at holde styr på, da historien har et omfattende univers. Samtaleafsnittene kan godt virke lidt lange ind imellem, men har man nogenlunde styr på universet, er det sjovt at se den olddanske mytologi folde sig ud i både handling og samtaler. Historien er levende fortalt, og især Elycia og Scarpia er spændende. Flot forside i Harry Potter-stil. Bøgerne bør læses i rækkefølge.

Appellerer fx til læsere af Rowling og Pullman, men også til læsere af Trudi Canavan, Karen Skovmand og Josefine Ottesen, selvom Elycia er noget yngre end både Mira og Ainsha. Det danske univers gør serien særlig interessant.

Sidste bind i større dansk fantasytrilogi med meget magi og nordisk mytologi. Stort detaljeret fantasyunivers med spændende hovedpersoner.


Weekendavisen

d. 23. jan. 2009

af

af

Damian Arguimbau

d. 23. jan. 2009