For 2 år siden døde Signe 0., P.Ø.s kone; dette er hans første bog siden deres fælles Retssikkerhedens illusion. Det er en lille dobbeltbog i ramme om 0. og om kriminalass. Jonas Mørck, af 0.kaldet sit let idealiserede og dæmoniserede alter ego. Først skriver han om S.Ø.s død og om baggrunden for bogen, hvorefter vi følger J.M. i hans deroute, efter at hans kone, Marie, er død.Sluttelig om tiden efter S.Ø.s død, om modsætningerne i Ø.s natur, om arbejdet med at komme i gang igen og om sorgen, der indkapsledes, ikke som et fremmedlegeme, men som en uundværlig del af hamselv. Det er helt tydeligt en bog som skulle skrives, inden 0. kunne komme videre; ved at dække sig bag J.M. har han kunnet skrive om sig selv. Bogens stemning er tung og vemodig; naturligvisvelskrevet med Ø.s kendte indre dialoger: den tøvende selvmedlidende, der holdes på plads af den kølige iagttager. En god og spændende bog, men trods al sympati: af og til for privat. Jeg trormange af Ø.s trofaste læsere vilfinde den mærkelig og tilråder derfor middel-Ørum-eksemplartal.