Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ramt


Beskrivelse


16-årige Brian er en hård fyr, leder af kliken og ser op til sin far, der er forretningsmand. Dennes alkoholisme og selvmord udløser et lavineagtigt skred i Brians tilfrosne følelsesliv.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Jens Verner Nielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Romanen vil skildre Brian i 9. klasse. Han bor hos sin alenemor, men foretrækker og næsten forguder den tilsyneladende smarte week-end-far. Vi hører desuden om Brians prestigeprægede forholdtil kammeraterne med skiftende oplevelser af accept og modvilje, om den hemmeligholdte forelskelse i Gitte i 10. klasse, om gruppens øllede fester, hvor mandschauvinismen nær resulterer i voldtægt,og meget om drengenes selvoptagethed ved spejlet, og om deres mere eller mindre - mest mindre - realistiske drømme om fremtiden. Alt i alt lidt spredt fægtning, der antyder genkendeligeproblemfelter uden at behandle dem særligt indgående og uden at give forklaringer eller løsningsforslag. - Bogen er skrevet i et lettilgængeligt, replikrigt sprog med kun få beskrivelser, men meden del indre monologer hos flere af personerne. Sproget skurrer lidt ind imellem, og personerne virker ikke altid lige overbevisende i deres reaktioner og forestillinger; dette sammenholdt med detdiffuse handlingsindhold kanvanskeliggøre, at bogen virkelig engagerer de unge læsere, der ellers vil kunne genkende mange træk i skildringerne af de søgende og usikre store drenge. Den kanudlånes til selvlæsning fra 7. klasse.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Irene Sloth Sørensen

d. 18. dec. 2018

Socialrealistisk ungdomsroman om "drenge-liv". Hovedperson er sekstenårige Brian. Lorældrene er skilt. Han bor hos moderen, men ser jævnligt faderen, som han beundrer betingelsesløst. Hannægter derfor at tro moderen, når hun forsøger at fortælle, at faderen er alkoholiker. I skolen holder Brian sammen med en gruppe drenge, hvis fælles bånd er, at de alle er forelskede i den et årældre dejlige Gitte. Klikens indbyrdes magtforhold afprøves Jævnligt både psykisk og fysisk, det gælder om at være rap i replikken, hård og barsk, ikke vise sine inderste følelser eller afsløresvage punkter, der senere kan bruges mod en. Brian har et lidt tættere og varmere forhold til Martin fra gruppen. Sammen med ham tør han vise sine mere følsomme og feminine sider. Bogen går tæt påog beskriver fint de store drenges følelser og relationer til omgivelserne - hvordan det er at være hård og blød - samtidig. Den slutter med faderens selvmord, men da der er flere løse ender bl.a.Brians uafklarede forholdtil Gitte, kan en fortsættelse sikkert ventes. På mange måder er bogen en slags pendant til Slyngveninder. Læseværdig for piger og drenge fra tolv-tretten år.


BUM

årg 5, nr 6 (1987)

af

af

Birger Hauptmann

årg 5, nr 6 (1987)


Politiken

d. 17. dec. 1986

af

af

Ingerlise Koefoed

d. 17. dec. 1986