Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Ræveparken 4 - er det her?


Beskrivelse


Forelskelsen i Elna lyser op på Magnus' triste kollegietilværelse og hjælper ham over de dystre barndomsminder og en kriminel handling, som længe har pint ham.

Anmeldelser (4)


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

August Danielsen (skole)

d. 18. dec. 2018

Den ca. 16 årige Magnus er institutionsbarn, men har jævnlig kontakt med sin nervesvækkede mor. I skolen går det ham kun godt i de mundtlige fag, og privat savner han en pige. Han lærer denlidt selvsikre og tidligt modne Elna at kende. Hun rummer den varme og kærlighed, som han savner. Bogen skildrer fint, hvordan de to unge mennesker kommer tættere og tættere ind på hinanden, oglægger op til en naturlig fortsættelse i de to kommende bind. - Forf. tegner et både detaljeret og sympatisk billede af de to unge mennesker. Den viser også, at de begge i det hjemlige miljø savnertryghed og harmoni. Endelig skildrer bogen, at sex ikke altid er noget, der lykkes første gang. Bogen fænger fra første side. Den er engagerende og troværdig i sin person- og miljøskildring.Sproget er flydende, sobert og letlæseligt. - En aktuel og velskrevet bog for skolebibliotekets ældste lånere.


Bibliotekernes vurdering

d. 18. dec. 2018

af

af

Hanne Olsen (børn)

d. 18. dec. 2018

En hverdagsrealistisk ungdomsroman om den ca. 16 årige Magnus, der bor på et kollegium, fordi han ikke kan holde ud at bo sammen med sin nervesvækkede mor. Hans far døde, da Magnus var lille,og han prøver forgæves at engagere sin mor i spørgsmålet, om hans død af leukæmi skyldtes, at han kom for nær en fransk atomprøvesprængning i Stillehavet. Mere interesseret og engageret isamfundsspørgsmål er en pige Elna, som Magnus - meget heldigt - møder ved et busstoppested. Hun er en sikker og kvik pige, der hanker op i den generte og usikre Magnus. Bogen skildrer deresforhold, og den betydning hun får for hans udvikling. Der er udkik til skolesituationen, til andre unge og diskussioner om oprustning/nedrustning, kønsroller og andre emner. Bogen vil mere, end denhelt kan leve op til, dens emner er aktuelle og den er letlæst. Forældregenerationen inddrages på en udmærket måde. En iøjnefaldende flerfarvet omslagsillustration. Til børne- og ungdomsafdeling.


Information

d. 24. dec. 1981

af

af

Karen Borgnakke

d. 24. dec. 1981


Berlingske tidende

d. 15. nov. 1981

af

af

Birgitte Pock

d. 15. nov. 1981