Bøger / faglitteratur

Rådgivning : kunsten at hjælpe


Beskrivelse


En indføring i løsningsfokuseret rådgivning inden for pædagogisk, psykologisk, socialt og sundhedsfagligt arbejde. Med en skildring af rammerne for rådgivning samt en gennemgang af de kommunikative færdigheder og etiske egenskaber, en rådgiver bør udvikle.

Anmeldelser (2)


Bibliotekernes vurdering

d. 2. juni 2004

af

af

Karsten Boll (skole)

d. 2. juni 2004

Denne udmærkede bog henvender sig primært til studerende og uddannede faggrupper, der via deres arbejde beskæftiger sig med rådgivning af andre. Den er logisk opbygget med følgende opdeling: Delt op i 4 hovedafsnit, introduktion, rammer og platform for rådgivning, rådgiverens kommunikative egenskaber samt refleksionsopgaver og praktiske øvelser. Hvert hovedafsnit bringer en teoretisk indgang krydret med konkrete eksempler flettet ind i teksten. Ud fra primært humanistiske ideer tages fat på de væsentlige elementer i rådgivning - rådgiverens evne til at kortlægge det væsentlige i rådsøgerens problemstilling, at være opmærksom og evnen til at give respons for at bringe den rådsøgende frem til ny erkendelse/forståelse. Sproget er ligefremt - dog præget af de faglige termer, der knytter sig til emnet. På relevante steder bringes diagrammer og skemaer, som er væsentlige visualiseringer af udsagnene. Forrest i bogen en veludbygget indholdsfortegnelse og bagest litteraturliste og stikordsregister. I rækken af pædagogisk litteratur, der udgives, vil denne være en udmærket indgang til at beskæftige sig med optimering af den rådgivning, der fx i folkeskolen ydes både elever og forældre.


Psykologisk pædagogisk rådgivning

Årg. 41, nr. 4 (2004)

af

af

Birgit Marott

Årg. 41, nr. 4 (2004)