Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Purpurkejseren. Bind 1


Beskrivelse


Da prins Pyrgus Malvaes far dør, skal Pyrgus overtage ferigets kejsertrone. Men Lord Hairstreak, natfeernes leder, har andre planer. På ny må Henry Asherton hjælpe sine venner Pyrgus og hans søster Holly Blue.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 10. nov. 2004

af

af

Ulla Møller

d. 10. nov. 2004

Næste gang en hungrende fantasylåner spørger efter mere af fx J.K. Rowlings eller Eoin Colfer glæder jeg mig til at præsentere Herbie Brennan. Hans helt Henry Asherton matcher figurer som Harry Potter og Artemis Fowl, den indre sammenhæng mellem de to parallelverdener, feernes og menneskenes, er logisk, plottet er spændende, og så har han humor. Der blev klukket mange gange under læsningen af de morsomme, undertiden bizarre personskildringer. Prins Pyrgus Malvaes far er død. Det forventes at Pyrgus mod sit ønske overtager tronen i feernes rige. Men natfeernes leder Lord Hairstreak ønsker herredømmet og vil indsætte Pyrgus' uduelige halvbror Comma som kejser. Endnu en gang må Henry Asherton til feernes rige for at hjælpe Pyrgus og ikke mindst hans søster Holly Blue mod fjenderne. Slutningen vender op og ned på traditionelle kønsroller, og et efterskrift næsten lover en fortsættelse. En væsentlig forudsætning for at få det fulde udbytte af Purpurkejseren er kendskab til seriens første del Feernes krige, dog er der hjælp at hente bag i bind to i form af en person- og ordliste, der kort beskriver centrale personer og deres rolle i bogen. Bøgerne om feriget henvender sig til gode læsere fra 10 år, men kan også anbefales til familieoplæsning fra 8 år.