Punkter, poler og par : poesi

Den unge digter (f.1978), der er nylig dimittend fra forfatterskolen, debuterer med sin første digtsamling. 49 tekster, der balancerer mellem prosa og lyrik, men som i sit indholdsmæssige udtryk absolut er poesi. De titelløse én-sides digte, handler heldigvis og naturligvis mest om kærligheden, om at være poler, det at være kvinde og mand, søstre, at være menneske til menneske, og om at finde de punkter, hvor vi kan mødes og måske danne og være par. Først er man kun sig selv, et punkt i verden, så møder man en anden, ser både en pol og en modsætning, genkender måske også sig selv i den anden, en genspejling eller et spejlbillede, finder måske værdi i at være sammen, eller finder det umuligt at danne et par. Måske "forsvinder man, hvis man ikke genkendes af den anden: "Vi har aldrig fået præsenteret os ordentligt for hinanden. Jeg ser os. Jeg er en anden, og han er tilfældig. Vi er gennemsigtige og konstant ved at forsvinde". Digtenes tone er skrøbelig, sart og flygtig som: "Jeg opdager søvnen i et nyt menneske. Hvad skal jeg stille op med den? Jeg danser med et spejlbillede, sådan ser polers dans ud". Det er en fin debutsamling, rimelig tilgængelig, kan læses af selv den uvante lyriklæser og vil måske kunne tiltrække unge læsere.

Læs hele vurderingen