Bøger / faglitteratur til børn / erindringer

Professionel skateboarder : Tony Hawk


Beskrivelse


Den amerikanske skateboarder Tony Hawk (f. 1968) fortæller om sit liv fra han startede i sin fars indkørsel, til han blev professionel skater som 14-årig, tog på verdensturne med sine største idoler og startede sit eget skateboard-hold.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 3. maj 2012

af

af

Martin W Hansen

d. 3. maj 2012

Bogen henvender sig til en meget bred målgruppe, men fortrinsvis børn og unge som selv dyrker sporten og interesserer sig for en af dens mest prominente stjerner. Kan selvlæses fra 10-12 år og opefter. Bogen skal formidles som en biografi. Det er altså ikke en fagbog man som sådan kan lære at skate af, men snarere en inspirationsbog.

Sean Mortimer har før skrevet biografier i samarbejde med kendte skateboardere, men dette er den første på dansk. Meget passende er emnet også verdens nok mest berømte skateboarder, overhovedet. Her fortæller Tony Hawk ærligt om sine barndomsår som en overgearet og inderligt irriterende møgunge (som i dag højst sandsynligt ville have været diagnosticeret med noget DAMP eller lignende), og hans vej mod toppen af skateboard-sporten og de senere 12 verdensmesterskaber. Alt sammen med hans kærlige, og særdeles overskuds-agtige forældre i centrum. Det er en yderst ærlig bog, som fortælles uden omsvøb og i et letlæst sprog, som vil tiltale målgruppen. Undervejs er der en mængde sort-hvide fotos og korte kapitler til at understøtte læsningen. Alt i alt gøres der meget for at hjælpe de læsesvage/-trætte drenge, som man kunne tro var i den primære målgruppe til denne bog. Det er et meget spændende tiltag fra forlagets side.

Målgruppen vil også kunne lide Eric Walters roman Spring og Peter Bejders William skater.

En rigtigt spændende biografi for skater-drengene fra ca. 10 år og opefter, om en af sportens mest kendte skikkelser.