Bøger / skønlitteratur til børn / humor

Prinsessen får prinsessebesøg


Beskrivelse


Billedbog. Da den kongelige familie skal slappe af, finder kansleren ud af, at det er sundt at lege med andre, og så er freden forbi.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 5. nov. 2004

af

af

Tove Delica

d. 5. nov. 2004

4. bog i serien Halløj på slottet, der ved at beskrive glæder og genvordigheder ved hoffet, giver en fin og rammende kommentar til de fleste børnefamiliers hverdag. Der er dømt dejlig dovnesøndag, indtil den uforpligtende hygge spoleres af kansleren, der har læst, at det er sundt for små prinsesser at lege med andre, og lære at dele og være søde mod hinanden, og derfor har inviteret en anden prinsessefamilie. Så går det ellers over stok og sten med oprydning, leg og drilleri. Tingene går dog ikke helt efter bogen, idet prinsesserne ikke opfører sig smukt og hensynsfuldt, og den velmende pædagogik spiller fallit. Da de fremmede endelig tager hjem, kan familien atter flade ud foran tv, som de fleste andre familier. Det er en herlig historie, hvor den korte tekst på næsten tegneserievis suppleres med talebobler. Illustrationerne tager dog prisen. Det er vrimlende livlige billeder, der karikerer personerne på det morsomste, og handlingen vises næsten filmisk henover siderne. Børn fra 3-5 år vil nyde historien - og oplæseren kan nok genkende situationen.



Informationer og udgaver