Bøger / skønlitteratur til børn / roman

Prins Pip og væbner Vap


Beskrivelse


Prins Pip har fået ny rustning og nyt sværd. Nu skal væbner Vap bare finde nogen Pip kan slå ihjel!

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 26. sep. 2013

af

af

Mads Overmark

d. 26. sep. 2013

Bogen henvender sig til dygtige læsere i første og anden klasse samt svage læsere i tredje. Den kan bruges til at træne indholdslæsning, og de hyppigst anvendte ord. Nogle børn vil nok kunne finde fornøjelse i at digte videre på Pip og Vaps eventyr. Endelig kan den læses som ren underholdning.

Prins Pip har fået ny rustning og nyt sværd, så nu har han brug for at slå nogen ihjel. Væbner Vap skal finde emner og må træde hjælpende til, når Pip overvurderer sine ret begrænsede evner. Det er dog ikke noget, Vap får nogen tak for, og i det hele taget må han stå model til en del. Historien indeholder en drage, Den Sorte Ridder og en jomfru i nød, så der er nok til fantasien. Samtidig kalder Prins Pips overdimensionerede ego på smilet. Den unge læser vil sikkert føle sig godt underholdt af den overskuelige handling og et sprog, han ikke bør få vanskeligheder med. Forfatteren har selv illustreret med sin karakteristiske tegneseriestil i farver. Tekst og billede arbejder rigtig godt sammen om at skabe et humoristisk miljø, og illustrationerne viser ofte de realiteter, som Pip har så svært ved at erkende. Forsiden afbilder en vred Prins Pip i sin nye, gyldne rustning. Den sikrer, bogen ikke kommer til at samle støv på hylden.

Forfatteren har en del skæve og humoristiske personligheder på samvittigheden fx serierne om Tommy Trotyl, Tom Tex og Sorte Karl med lignende humor.

God læsetræning med lidt at grine af, lidt at undres over og lidt at snakke om.